KURSER+WORKSHOPS

Fredag 14.00-15.00

Hvilken bibeloversættelse skal jeg bruge?

Paul Petersen | Klasseværelset

Der gives eksempler på de forskellige oversættelsestypers udfordringer – og på de begrænsninger, vi skal være opmærksom på ved alle oversættelser. Og så kan der gives råd om, hvordan jeg bedst læser min Bibel. Dette kursus vil være rimeligt fuldt af interessante tekster, som kan illustrere udfordringerne.

Fremtidens kirke – fremtiden menighed

Dejan Stojkovic | Ungdomsteltet

En workshop om nye og anderledes måder at være et kirkefællesskab. Dejan deler sine erfaringer omkring menighedsplantning fra sit arbejde i Den Transeuropæiske Division.

Det kristne forældreskab

Dorthe Demant | Bjælkehytten

Forældreskab er en fantastisk gave, men det er også en stor og til tider overvældende opgave. Hvad er egentlig mit barns vigtigste behov? Gør jeg det godt nok som forælder? Hvad vil jeg gerne give videre? Er det at være kristen en styrke eller en ekstra byrde? Dette er ikke et kursus i kristen opdragelse, men et blik på et klogt og kærligt forældreskab bygget på kristne værdier.

LGBT+: En bedre samtale del 2:2

René Bidstrup, David-Kingsley Kendel, Thomas Müller m.fl. | Mødesalen

Panel-samtale og refleksion over samtalen med David-Kingsley Kendel (del 1). Vi vil sammen med et panel reflektere over de indtryk, vi sidder tilbage med efter at have lyttet til denne samtale. Hvordan lærer vi os selv at være lyttende med respekt? Hvordan kan vores værdier som generøsitet, empati og rummelighed komme til udtryk her? Har vi lært noget? Hvilken oplevelse af menigheden ønsker vi at LGBT+ personer og pårørende/familier møder eller vokser op i?